28. Jesus vendte sig til dem og sagde: “Jerusalems døtre, græd ikke over mig, men over jer selv og jeres børn.
29. For snart vil man sige: ‘Lykkelige er de kvinder, som er barnløse.’
30. Og man vil sige til bjergene: ‘Styrt sammen over os!’ og til højene: ‘Skjul os!’
31. For når man gør sådan med det levende træ, hvad vil der så ikke ske med det visne?”
32. To andre mænd, som begge var forbrydere, blev også ført ud for at blive henrettet sammen med Jesus.
33. Da de kom til det sted, som kaldes “Hovedskalsstedet”, korsfæstede soldaterne Jesus sammen med de to forbrydere, den ene til højre for Jesus, den anden til venstre.
34. Men Jesus bad: “Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.”Soldaterne kastede lod om hans tøj og delte det imellem sig.
35. Folkeskaren stod og så til, mens de jødiske ledere hånede ham og sagde: “Andre har han reddet! Hvis han virkelig var Messias, Guds udvalgte Frelser, så burde han tage og redde sig selv!”
36. Soldaterne hånede ham også. De rakte billig vin op til ham og råbte:
37. “Hvis du er jødernes konge, så red dig selv!”
38. Der var nemlig sømmet et skilt fast på korset over ham. “Det er jødernes konge” stod der på græsk, latin og hebraisk.
39. Selv den ene af forbryderne, som hang ved siden af ham, gjorde nar: “Er du ikke Messias? Så red dig selv og os!”
40. Men den anden forbryder irettesatte den første: “Frygter du slet ikke Gud, nu du skal dø?
41. Vi får den straf, vi fortjener, men han har ikke gjort noget forkert.”
42. Så sagde han: “Jesus, husk på mig, når du kommer til dit rige.”