57. “Kvinde, jeg kender overhovedet ikke den mand,” forsikrede Peter.
58. Lidt efter var der en anden, som fik øje på Peter: “Du er også en af dem!” råbte han.“Vel er jeg ej, mand!” råbte Peter tilbage.
59. En times tid senere var der en, der forsikrede: “Han dér er bestemt en af Jesu disciple. I kan jo selv høre, at han er fra Galilæa!”
60. Men Peter råbte: “Mand dog, jeg aner ikke, hvad du taler om!”Netop da var der en hane, der galede.
61. Jesus vendte sig om og så på Peter, og pludselig huskede han, hvad Jesus havde sagt: “Inden hanen galer i nat, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.”
62. Da gik Peter udenfor og brast i en fortvivlet gråd.
63. Vagterne, der stod omkring Jesus, slog og hånede ham.
64. De gav ham bind for øjnene, og efter hvert slag råbte de: “Hvem var det, der slog dig, profet?”
65. Også på mange andre måder hånede de ham.
66. Det var nu ved at blive lyst, og det jødiske råd var samlet, både ypperstepræsterne, de skriftlærde og alle de øvrige ledere. Jesus blev ført frem for rådet,
67. og man tog ham i forhør: “Er du Messias, så sig os det lige ud.”“I tror jo ikke på, hvad jeg siger,” svarede Jesus.
68. “Og I plejer heller ikke at svare, når jeg spørger jer om noget.
69. Men snart skal Menneskesønnen tage plads ved den mægtige Guds højre side.”
70. Straks råbte de i munden på hinanden: “Så er du altså Guds Søn?”Jesus svarede: “I siger det selv. Ja, jeg er!”
71. “Så er der ikke brug for flere vidner!” lød det rundt omkring. “Nu har han selv indrømmet det.”