43. Da viste en engel fra Himlen sig for ham og styrkede ham.
44. Han var i en sådan dødsangst, at hans sved faldt som bloddråber på jorden, mens han bad mere og mere indtrængende.
45. Da han rejste sig og gik hen til disciplene, var de faldet i søvn af træthed og fortvivlelse.
46. “Hvordan kan I sove?” sagde han. “Rejs jer op og bed, så I ikke bukker under for fristelserne.”
47. Allerede mens Jesus talte, nærmede en flok mænd sig med Judas, en af de Tolv, i spidsen. Han gik lige hen til Jesus og hilste ham med et kys på kinden.
48. “Judas, forråder du Menneskesønnen med et kys?” sagde Jesus.
49. Da de andre disciple blev klar over, hvad der var ved at ske, råbte de: “Skal vi slå til, Herre?”
50. Uden at vente på svar langede en af dem ud efter ypperstepræstens tjener med sit sværd og huggede hans højre øre af.
51. “Nej, lad dem blot gå så vidt!” svarede Jesus, og så rørte han ved mandens øre og helbredte ham.
52. Derefter henvendte han sig til dem, der var kommet for at arrestere ham: ypperstepræsterne, officererne blandt vagtmandskabet og de øvrige jødiske ledere, som var fulgt med. “Jeg må være en farlig forbryder, siden I kommer med sværd og knipler for at arrestere mig!
53. Hvorfor pågreb I mig ikke i templet? Jeg var der jo hver eneste dag. Men nu er det jeres time, og mørket har magten.”
54. Så greb de Jesus og førte ham til ypperstepræstens hus. Peter fulgte efter, men på sikker afstand.
55. Vagtmandskabet havde tændt bål midt i gården, og Peter slog sig ned blandt dem, der sad rundt om det.
56. En tjenestepige lagde mærke til ham i skæret fra ilden og stirrede på ham. Så udbrød hun: “Han dér var også sammen med Jesus!”
57. “Kvinde, jeg kender overhovedet ikke den mand,” forsikrede Peter.
58. Lidt efter var der en anden, som fik øje på Peter: “Du er også en af dem!” råbte han.“Vel er jeg ej, mand!” råbte Peter tilbage.