36. “Men nu skal den, som har penge, tage dem med. Den, som har en taske, skal tage den med, og den, som ikke har et sværd, skal sælge sin kappe og købe et.
37. Det skriftsted, der siger: ‘Han blev regnet som en synder,’ vil snart gå i opfyldelse, for det, der er skrevet om mig, skal nødvendigvis opfyldes.”
38. “Se, Herre! Vi har to sværd!”“Nok om det,” svarede Jesus.
39. Sammen med disciplene gik Jesus nu som så ofte før ud til Olivenbjerget.
40. Der sagde han til dem: “Bed Gud om hjælp til ikke at bukke under for fristelserne.”
41. Så gik han så langt som et stenkast fra dem, knælede ned og bad:
42. “Far, hvis du er villig til det, så tag det her lidelsens bæger fra mig. Men din vilje ske, ikke min!”
43. Da viste en engel fra Himlen sig for ham og styrkede ham.
44. Han var i en sådan dødsangst, at hans sved faldt som bloddråber på jorden, mens han bad mere og mere indtrængende.
45. Da han rejste sig og gik hen til disciplene, var de faldet i søvn af træthed og fortvivlelse.
46. “Hvordan kan I sove?” sagde han. “Rejs jer op og bed, så I ikke bukker under for fristelserne.”
47. Allerede mens Jesus talte, nærmede en flok mænd sig med Judas, en af de Tolv, i spidsen. Han gik lige hen til Jesus og hilste ham med et kys på kinden.
48. “Judas, forråder du Menneskesønnen med et kys?” sagde Jesus.
49. Da de andre disciple blev klar over, hvad der var ved at ske, råbte de: “Skal vi slå til, Herre?”
50. Uden at vente på svar langede en af dem ud efter ypperstepræstens tjener med sit sværd og huggede hans højre øre af.