Gamle Testamente

Nye Testamente

Lukas 22:1-11 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Tiden for påskefesten nærmede sig.

2. Ypperstepræsterne og de skriftlærde drøftede, hvordan de kunne få Jesus slået ihjel, uden at der blev uroligheder.

3. Da fór Djævelen i Judas Iskariot, som var en af de Tolv.

4. Han opsøgte ypperstepræsterne og lederne af det vagtmandskab, der hørte til templet, og han forklarede dem, hvordan han kunne forråde Jesus til dem.

5. Det var de glade for at høre, og de lovede ham en vis sum penge.

6. Judas accepterede, og fra det øjeblik ventede han på en gunstig anledning, hvor Jesus ikke var omgivet af en masse mennesker.

7. Så kom den første dag under påskefesten, hvor påskelammet skulle slagtes.

8. Jesus kaldte på Peter og Johannes. “Gå ind til byen og gør klar til, at vi sammen kan fejre påskemåltidet,” sagde han.

9. “Hvor vil du have, at vi skal gå hen og gøre det hele parat?” spurgte de.

10. “Når I kommer ind i byen, vil I møde en mand, der bærer på en vandkrukke. Følg efter ham til det hus, hvor han går ind,

11. og sig til husets ejer: ‘Mesteren spørger: Hvor er det rum, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple?’

Læs fyldestgørende kapitel Lukas 22