Gamle Testamente

Nye Testamente

Lukas 21:8-15 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

8. Jesus svarede: “Pas på, at I ikke bliver vildledt, for mange vil komme og påstå, at de er Messias, og andre vil sige, at nu er tiden inde. Lyt ikke til dem!

9. Og når I hører om krig og oprør, så lad jer ikke skræmme. Den slags er uundgåeligt, men afslutningen kommer ikke lige med det samme.

10. Folk og nationer vil bekrige hinanden,

11. og der vil komme store jordskælv og epidemier og hungersnød det ene sted efter det andet. Der vil ske forfærdelige ting og store tegn på himlen.

12. Men før alt det sker, vil I blive forfulgt og taget til fange. I vil blive slæbt for retten og kastet i fængsel, og I vil blive stillet for både konger og guvernører, fordi I tjener mig.

13. Det vil give jer anledning til at fortælle dem budskabet om mig.

14. Og husk, at I ikke skal bekymre jer om, hvordan I skal forsvare jer,

15. for jeg vil selv give jer inspiration til det, I skal sige, og jeg vil give jer visdomsord, som ingen af jeres anklagere vil kunne argumentere imod.

Læs fyldestgørende kapitel Lukas 21