Gamle Testamente

Nye Testamente

Lukas 19:9-17 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

9. Da udbrød Jesus: “I dag er frelsen kommet til dette hjem, for denne mand har vist den samme tro som Abraham.

10. Menneskesønnen er jo netop kommet for at opsøge og frelse de fortabte.”

11. Mens folk sad og lyttede, fortalte Jesus følgende historie, fordi han var så tæt på Jerusalem, og fordi mange ventede, at Gud snart ville oprette sit rige synligt på jorden:

12. “Der var en mand af kongelig slægt, som var nødt til at rejse til et fjernt land for at få sin kongeværdighed bekræftet. Derefter ville han så vende tilbage som konge.

13. Inden han rejste, tilkaldte han ti af sine tjenere, betroede dem hver en sum penge og sagde: ‘Se, hvad I kan få ud af pengene, mens jeg er væk.’

14. Men en del af landets borgere hadede ham og sendte en delegation af sted med følgende erklæring: ‘Vi ønsker ikke, at den mand skal regere over os.’

15. Manden blev alligevel indsat som konge, og da han vendte tilbage, sendte han bud efter de tjenere, som han havde betroet sine penge. Han ville se, hvad hver enkelt havde fået ud af dem.

16. Den første kunne aflægge rapport om, at han nu havde ti gange så meget, som han oprindelig havde fået.

17. ‘Godt,’ sagde kongen. ‘Du er en god og pålidelig tjener. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor giver jeg dig ansvar for ti byer.’

Læs fyldestgørende kapitel Lukas 19