17. ‘Godt,’ sagde kongen. ‘Du er en god og pålidelig tjener. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor giver jeg dig ansvar for ti byer.’
18. Den næste kunne fortælle, at hans penge var vokset til det femdobbelte.
19. ‘Godt,’ sagde hans herre. ‘Du får ansvaret for fem byer.’
20. Den tredje mand afleverede følgende rapport: ‘Her har du dine penge. Jeg har haft dem liggende godt gemt i et tørklæde.
21. Jeg var nemlig bange for dig og turde ikke løbe nogen risiko. Jeg ved jo, at du er en streng herre. Du indkasserer udbyttet fra andres arbejde, og du høster, hvad du ikke selv har sået.’
22. Kongen blev vred og sagde: ‘Du er en doven og dårlig arbejder! Jeg vil dømme dig ud fra dine egne ord: Du siger, jeg er en streng herre, og at jeg indkasserer udbyttet fra andres arbejde.
23. Hvorfor satte du så ikke mine penge i banken? Så havde jeg i det mindste fået renter af dem.’
24. Derpå vendte kongen sig til de mænd, der stod omkring ham. ‘Tag pengene fra ham,’ sagde han, ‘og giv dem til ham, der har fået det største udbytte.’
25. ‘Jamen, herre,’ indvendte de, ‘han har da rigeligt allerede!’
26. Kongen svarede: ‘Det siger jeg jer: Alle, der gør brug af det, de har fået betroet, vil få mere, men de, der ikke gør brug af det, de fik betroet, vil miste det, de fik.
27. Lad nu mine fjender, dem, der ikke ville anerkende mig som konge, blive ført ind og henrettet for mine øjne.’ ”