17. Han spekulerede derfor på, hvad han skulle gøre, for han havde ikke plads til den enorme høst.
18. Til sidst sagde han til sig selv: ‘Jeg vil rive mine lader ned og bygge nogle endnu større, så jeg kan få det hele under tag.
19. Derefter vil jeg tage den med ro og sige til mig selv: Nu har du samlet nok til mange år, og det er på tide, du nyder livet. Spis, drik og vær glad!’
20. Men Gud sagde til ham: ‘Du er en tåbe! I nat skal du dø! Hvem skal så have alt det, du har skrabet sammen?’
21. Sådan går det den, der kun tænker på at samle sig rigdomme på jorden i stedet for at tjene Gud.”
22. Jesus fortsatte, nu henvendt til sine disciple: “Det er grunden til, at jeg siger, at I ikke skal bekymre jer for, om I nu også har mad at spise og tøj at tage på.
23. Livet er jo mere end maden og tøjet.
24. Se på ravnene. De hverken sår eller høster, og de samler ikke forråd, men alligevel giver Gud dem, hvad de har brug for. Er I ikke meget mere værd end fuglene?
25. Hvad hjælper det at bekymre sig? Kan I derved lægge bare én dag til jeres liv?
26. Hvis altså uro og ængstelse ikke kan ændre noget, hvorfor så i det hele taget gøre sig bekymringer?
27. Se på liljerne, hvordan de vokser uden at gøre sig anstrengelser. De hverken spinder eller væver. Men det siger jeg jer: Ikke engang Salomon i al sin kongepragt var klædt så smukt som dem.
28. Når Gud nu sørger for blomsterne, der folder sig ud i dag og visner i morgen, skulle han så ikke sørge for jer? Hvor er jeres tro dog lille!
29-30. I skal ikke være så optaget af, hvad I skal spise og drikke. Det går folk ude i verden højt op i, men I skal ikke bekymre jer om sådan noget, for jeres Far i Himlen ved, at I har brug for det.
31. Nej, søg først Guds rige, så skal I få alt det andet i tilgift.