Gamle Testamente

Nye Testamente

Lukas 10:32-42 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

32. Senere kom en tempeltjener til det samme sted. Da han fik øje på manden, gik også han forbi i den modsatte side af vejen.

33. Til sidst kom der en samaritaner forbi, ridende på sit æsel, for han var på en lang rejse. Da han så manden ligge der, fik han medlidenhed med ham,

34. så han stod af sit æsel og gik derhen. Han rensede og behandlede mandens sår med olivenolie og vin og forbandt dem. Derefter anbragte han manden på sit æsel og bragte ham til en landevejskro, hvor han fortsat selv plejede ham.

35. Dagen efter gav han kroværten to denarer og bad ham tage sig af manden. ‘Kommer det til at koste mere, skal jeg nok betale det på tilbagevejen,’ sagde han.

36. Hvem af de tre, synes du, har handlet som den overfaldnes næste?”

37. “Ham, der viste barmhjertighed,” svarede den skriftlærde.“Så gør du, som han gjorde!” sagde Jesus.

38. Jesus og hans disciple fortsatte nu deres vandring mod Jerusalem. Undervejs kom de til en landsby, hvor en kvinde, der hed Marta, tog imod dem i sit hjem.

39. Hendes søster Maria satte sig ved Jesu fødder og blev siddende der for at høre, hvad han fortalte.

40. Marta var travlt optaget af at sørge for gæsterne, og hun sagde til Jesus: “Herre, er du ligeglad med, at min søster har overladt alt arbejdet til mig? Sig dog til hende, at hun skal komme og hjælpe mig.”

41. “Kære Marta,” sagde Jesus, “du er rastløs og gør dig en masse bekymringer!

42. Men noget er vigtigere end andet, og Maria har valgt det væsentlige. Det skal ikke tages fra hende.”

Læs fyldestgørende kapitel Lukas 10