39-40. Maria tog nu af sted til Judæas højland, til den by, hvor Zakarias boede, for hun ville besøge Elisabet.
41. I samme øjeblik Elisabet hørte Marias fredshilsen, sparkede barnet inde i hendes mave, og hun blev fyldt med Helligåndens kraft.
42. “Maria!” råbte hun glædestrålende, “hvor er du en velsignet kvinde, og velsignet er det barn, du venter.
43. Hvilken ære, at min Herres mor kommer og besøger mig.
44. Netop da jeg hørte din fredshilsen, hoppede barnet inden i mig af fryd.
45. Du er velsignet, fordi du troede på, at Gud ville opfylde det løfte, han gav dig.”
46. Maria svarede ved at bryde ud i lovsang:“Jeg priser Herren af hele mit hjerte!
47. Jeg fryder mig over Gud, min Frelser,
48. for han har udvalgt mig, sin ringe tjener.Alle kommende slægter vil kalde mig velsignet,
49. for den Almægtige har gjort store ting mod mig.Han er en hellig Gud,
50. og hans trofaste nåde gælder alle, der ærer ham.
51. Han straffer enhver, som har hovmod i hjertet,og spreder dem for alle vinde.