Gamle Testamente

Nye Testamente

Kolossensern 3:17-24 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

17. Lad alt, hvad I siger og gør, være motiveret af lydighed mod Kristus og taknemmelighed til Gud, Faderen, for alt, hvad I har fået gennem Kristus.

18. En gift kvinde skal underordne sig sin mand, som det passer sig for dem, der hører Herren til.

19. Manden skal elske sin kone og må ikke blive bitter på hende.

20. Børn skal adlyde deres forældre i alle ting, for det glæder Herren.

21. Forældre må ikke være hårdhændede over for deres børn, så de mister modet.

22. I, som er slaver, skal i alle forhold være lydige mod jeres jordiske herrer og ikke kun arbejde, når der bliver holdt øje med jer. Gør jeres arbejde helhjertet og til ære for Herren.

23. Hvad I end gør, så læg hele jeres sjæl i det, som om det var Herren selv og ikke mennesker, I arbejdede for.

24. I ved jo, at I vil modtage jeres løn fra Herren engang. Kristus er jeres sande Herre.

Læs fyldestgørende kapitel Kolossensern 3