Gamle Testamente

Nye Testamente

Kolossensern 1:12-24 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

12. være taknemmelige over, at vores himmelske Far har givet jer adgang til alt det, han har til sine børn, dem, der lever i lyset.

13. Han har jo frigjort os fra mørkets magt og ført os ind i sin elskede Søns rige.

14. På grund af Jesu død blev alle vores synder tilgivet, og vi blev erklæret skyldfri.

15. Vi kan se den usynlige Gud ved at se hans Søn, som er Herre over alt det skabte.

16. Alt i himlen og på jorden blev til og eksisterer ved hans medvirken og for hans skyld, både det synlige og det usynlige, inklusive alt, som har magt og autoritet i den åndelige verden.

17. Han var til før alt andet, og alt eksisterer i kraft af ham.

18. Han er leder for menigheden, som er hans legeme. Han er alle tings begyndelse. Han var den første til at opstå fra de døde og har førstepladsen på alle områder.

19. Det var nemlig Guds plan og vilje at åbenbare hele sit guddommelige væsen gennem sin Søn,

20. og Gud skabte gennem hans død på korset mulighed for fred og forsoning mellem sig selv og alt på jorden og i himlen.

21. I, der engang var langt borte fra Gud og fjendtligt indstillede over for ham midt i jeres onde handlinger,

22. er nu blevet forsonet med ham. Gennem sin død skabte Kristus forsoning mellem jer og Gud, så I kan se frem til at stå foran ham fuldt ud accepterede, skyldfri og hævet over enhver anklage,

23. hvis I altså bliver grundfæstet og styrket i troen, så I kan stå fast og ikke miste det håb, I modtog gennem budskabet om Kristus. Det budskab er nået ud over hele verden, og jeg, Paulus, har investeret mit liv i at forkynde det overalt.

24. Jeg har måttet lide meget, fordi jeg har forkyndt budskabet om Kristus for jer ikke-jøder. Men jeg glæder mig midt i det hele. Kristus måtte jo også lide meget, og jeg fortsætter blot, hvor han slap, til gavn for menigheden, som er hans legeme.

Læs fyldestgørende kapitel Kolossensern 1