24. For anden gang tilkaldte farisæerne manden, der havde været blind, og sagde til ham: “Giv Gud æren! Vi ved jo, at han, der helbredte dig, er et syndigt menneske.”
25. “Om han er en synder, det ved jeg ikke,” svarede manden, “men én ting ved jeg: Før var jeg blind, og nu kan jeg se!”
26. “Jamen, hvordan gjorde han det?” spurgte de. “Hvordan fik han dig til at se?”
27. “Det har jeg jo lige fortalt jer!” udbrød manden. “I hørte måske ikke efter? Hvorfor vil I ellers høre det igen? I vil da ikke være hans disciple, vel?”
28. Så skældte de ham ud: “Du kan selv være hans discipel! Vi er disciple af Moses.
29. Vi ved, at Gud talte til Moses, men vi ved ikke, hvem den her mand er.”
30. “Det var da mærkeligt,” svarede manden. “Han helbreder en blind, og I aner ikke, hvem han er.
31. Mon Gud ville bønhøre ham, hvis han var et syndigt menneske? Nej, Gud bønhører dem, der viser ham ære og gør hans vilje.
32. Har man nogensinde før hørt, at en blindfødt er blevet helbredt, så han kunne se?
33. Hvis den mand ikke kom fra Gud, kunne han ikke have gjort det.”
34. “Vil du nu til at belære os?” råbte de. “Du, som har været en synder hele dit liv!” Så jog de ham ud.
35. Da Jesus hørte, hvordan manden var blevet smidt ud, opsøgte han ham og spurgte: “Tror du på Menneskesønnen?”
36. “Mester, sig mig, hvem han er, så jeg kan tro på ham,” svarede manden.
37. “Du har allerede set ham,” sagde Jesus. “For det er mig, der er Menneskesønnen.”
38. “Herre, jeg tror!” svarede han og faldt på knæ foran Jesus.
39. Da sagde Jesus: “Denne verden vil blive dømt, nu da jeg er kommet. De blinde bliver seende, men de seende bliver blinde.”