18. De jødiske ledere nægtede nu at tro på, at manden havde været blind. Derfor blev hans forældre tilkaldt og krydsforhørt:
19. “Er den mand her jeres søn, som I påstår er født blind? Hvordan kan det så være, at han kan se nu?”
20. “Ja, det er vores søn. Og det er rigtigt, at han er født blind.
21. Men hvordan det er gået til, at han nu kan se, eller hvem der er årsag til det, det kan vi ikke sige noget om. Spørg ham selv! Han er gammel nok til selv at svare.”
22-23. De svarede på den måde, fordi de var bange for de jødiske ledere, som havde vedtaget, at hvis nogen sagde, at Jesus var Messias, skulle de udelukkes fra synagogen.
24. For anden gang tilkaldte farisæerne manden, der havde været blind, og sagde til ham: “Giv Gud æren! Vi ved jo, at han, der helbredte dig, er et syndigt menneske.”
25. “Om han er en synder, det ved jeg ikke,” svarede manden, “men én ting ved jeg: Før var jeg blind, og nu kan jeg se!”
26. “Jamen, hvordan gjorde han det?” spurgte de. “Hvordan fik han dig til at se?”
27. “Det har jeg jo lige fortalt jer!” udbrød manden. “I hørte måske ikke efter? Hvorfor vil I ellers høre det igen? I vil da ikke være hans disciple, vel?”
28. Så skældte de ham ud: “Du kan selv være hans discipel! Vi er disciple af Moses.
29. Vi ved, at Gud talte til Moses, men vi ved ikke, hvem den her mand er.”
30. “Det var da mærkeligt,” svarede manden. “Han helbreder en blind, og I aner ikke, hvem han er.
31. Mon Gud ville bønhøre ham, hvis han var et syndigt menneske? Nej, Gud bønhører dem, der viser ham ære og gør hans vilje.
32. Har man nogensinde før hørt, at en blindfødt er blevet helbredt, så han kunne se?