11. “En mand ved navn Jesus lavede noget mudder og smurte det på mine øjne,” svarede han. “Og så sagde han, at jeg skulle gå hen og vaske det af i Shiloa-dammen. Da jeg havde gjort det, kunne jeg se.”
12. “Hvor er den mand henne nu?” spurgte folk.“Det ved jeg ikke,” svarede han.
13. Så tog de manden, som havde været blind, med hen til farisæerne.
14. Da helbredelsen var foregået på en sabbat,
15. forhørte farisæerne ham om, hvordan han var kommet til at se. Han forklarede, hvordan Jesus havde smurt mudder på hans øjne og bedt ham vaske det af. Da han havde gjort det, kunne han se.
16. “Den mand er ikke sendt af Gud,” sagde nogle af farisæerne, “han overholder jo ikke sabbatten.” Men andre sagde: “Hvordan skulle en synder kunne gøre sådan et mirakel?” De var meget uenige om, hvad de skulle mene om Jesus.
17. Derfor spurgte de manden, der havde været blind: “Hvad mener du om ham? Det er jo dig, han har helbredt.”“Han er en profet!” var svaret.
18. De jødiske ledere nægtede nu at tro på, at manden havde været blind. Derfor blev hans forældre tilkaldt og krydsforhørt:
19. “Er den mand her jeres søn, som I påstår er født blind? Hvordan kan det så være, at han kan se nu?”
20. “Ja, det er vores søn. Og det er rigtigt, at han er født blind.
21. Men hvordan det er gået til, at han nu kan se, eller hvem der er årsag til det, det kan vi ikke sige noget om. Spørg ham selv! Han er gammel nok til selv at svare.”
22-23. De svarede på den måde, fordi de var bange for de jødiske ledere, som havde vedtaget, at hvis nogen sagde, at Jesus var Messias, skulle de udelukkes fra synagogen.