46. Hvem af jer kan påvise, at jeg skulle have gjort noget forkert? Når nu det, jeg siger, er sandt, hvorfor tror I så ikke på mig?
47. Den, der tilhører Gud, lytter til hans ord. Men I lytter ikke til Guds ord, fordi I ikke er hans børn.”
48. “Din samaritaner!” snerrede de. “Har vi ikke hele tiden sagt, at du er besat af en ond ånd?”
49. “Jeg er ikke besat af nogen ond ånd,” svarede Jesus. “Jeg ærer min Far, men I vanærer mig.
50. Jeg søger ikke min egen ære. Det er der en anden, der gør, og han skal dømme jer.
51. Det siger jeg jer: Den, der adlyder mit ord, skal aldrig dø.”
52. “Nu ved vi, at du er besat af en ond ånd!” sagde de jødiske ledere triumferende. “Abraham er død. Profeterne er døde. Og nu kommer du og siger, at hvis man bare adlyder dig, skal man aldrig dø.
53. Du påstår vel ikke, at du er større end vores far Abraham, der dog ligger i sin grav. Eller større end profeterne, som måtte dø. Hvem tror du egentlig, du er?”
54. Jesus svarede: “Hvis jeg lovpriste mig selv, ville det ikke være noget værd. Nu er det imidlertid min Far, der giver mig ære, ham, som I kalder jeres Gud,