14. Jesus svarede: “Selv om jeg taler om mig selv, er det dog et gyldigt og sandt vidnesbyrd, for jeg ved, hvorfra jeg er kommet, og jeg ved, hvor jeg går hen. Men det ved I ikke.
15. I dømmer mig ud fra jeres menneskelige forudsætninger, men jeg dømmer ingen.
16. Og hvis jeg endelig afsiger en dom, så er min dom gyldig, for jeg er ikke alene om den. Min Far, som sendte mig, står bag mig.
17. Og står der ikke skrevet i den lov, I kender så godt, at når to vidner siger det samme, så er sagen afgjort?
18. Jeg vidner altså om mig selv, og det andet vidne er min Far, som har sendt mig.”
19. “Hvor er din far da henne?” spurgte de.“I kender hverken mig eller min Far,” svarede Jesus. “Hvis I var klar over, hvem jeg er, ville I også være klar over, hvem min Far er.”
20. Jesus sagde disse ord, mens han sad og underviste ved den store indsamlingsbøsse i templet. Han blev imidlertid ikke arresteret, for ifølge Guds plan var tiden endnu ikke inde til det.
21. Jesus fortsatte: “Jeg går bort, og I vil lede efter mig, men I skal dø i jeres synder. Hvor jeg går hen, kan I ikke komme.”
22. De jødiske ledere udbrød: “Mon han vil begå selvmord, siden han siger, at vi ikke kan komme til det sted, hvor han går hen?”
23. “Jeg kommer ovenfra,” svarede Jesus. “I tilhører denne verden, men det gør jeg ikke.
24. Derfor sagde jeg, at I kommer til at dø i jeres synder. For kun hvis I tror på, at jeg er den, jeg er, kan I undgå at dø i jeres synder.”
25. “Jamen, hvem er du da?” spurgte de.“Har I slet ikke hørt, hvad jeg har sagt?” udbrød Jesus.
26. “Der er meget, jeg kunne sige om jer og dømme jer for. Men lad mig nøjes med at sige, at han, som sendte mig, altid taler sandt. Og det budskab, jeg har fra ham, er det, jeg giver videre til menneskene.”
27. De fattede ikke, at han talte til dem om sin himmelske Far.