31. Dog var der mange i folkeskaren, der var parate til at tro på ham, og de gik rundt og sagde til hinanden: “Når Messias kommer, mon han så vil gøre flere undere, end den mand her har gjort?”
32. Da farisæerne hørte, hvad der blev hvisket i krogene, fik de ypperstepræsterne med på at sende tempelvagten hen for at arrestere ham.
33. Da sagde Jesus: “Endnu en kort tid skal jeg være hos jer. Derefter vender jeg tilbage til ham, der udsendte mig.
34. I vil lede efter mig, men I vil ikke kunne finde mig, for I kan ikke komme derhen, hvor jeg er.”
35-36. De jødiske ledere spurgte undrende hinanden: “Hvad mener han? Hvor mon han vil tage hen, så vi ikke skulle kunne finde ham? Mon han vil rejse til udlandet og prædike for de græsktalende eksiljøder?”
37. På den sidste og største højtidsdag under løvhyttefesten trådte Jesus frem og råbte: “De, der tørster, kan komme til mig for at få noget at drikke!
38. Skriften siger, at vand skal strømme frem over det tørre land. Sådan bliver det for dem, der kommer til tro på mig: Fra deres indre skal det livgivende vand strømme frem.”
39. Med det “livgivende vand” mente Jesus Helligåndens kraft, som de, der var kommet til tro på ham, senere skulle få. Ånden var endnu ikke kommet, fordi Jesus endnu ikke var vendt tilbage til den himmelske herlighed.
40. Da folket hørte ham råbe disse ord, udbrød nogle: “Den mand må være den store Profet, vi har ventet på!”
41. Andre sagde: “Han er Messias!” Atter andre: “Umuligt! Messias kommer ikke fra Galilæa.
42. Siger Skriften ikke, at han skal nedstamme fra David, og at han skal komme fra Betlehem, hvor David blev født?”
43. Der var således delte meninger om, hvem Jesus var.
44. Nogle forlangte ham arresteret, men det skete ikke.
45. Tempelvagtmandskabet, der var blevet sendt hen for at arrestere Jesus, vendte tilbage til ypperstepræsterne og farisæerne med uforrettet sag. “Hvorfor pågreb I ham ikke?” spurgte man dem.
46. “Aldrig har noget menneske talt, som han gør,” svarede de.
47. “I er altså også blevet vildledt!” råbte farisæerne.