Gamle Testamente

Nye Testamente

Johannes 6:19-28 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

19. Da de havde roet ca. fem kilometer, fik de pludselig øje på Jesus, der kom gående på vandet hen mod båden, og de blev skrækslagne.

20. “Det er mig,” råbte Jesus. “I skal ikke være bange!”

21. Så tog de ham op i båden, og straks efter gik de i land ved deres bestemmelsessted.

22. Næste morgen var der stadig mange mennesker samlet på den østlige side af søen. De havde lagt mærke til, at der kun havde været én båd, og at Jesus ikke var med om bord, da disciplene sejlede ud.

23. I mellemtiden var der kommet en del småbåde fra Tiberias, og de havde lagt til i nærheden af det sted, hvor bespisningsunderet var foregået.

24. Da folk nu opdagede, at hverken Jesus eller hans disciple var der, gik de om bord i bådene og sejlede over til Kapernaum for at lede efter ham dér.

25. Da de havde fundet ham, spurgte de: “Mester, hvordan er du kommet herover?”

26. Jesus svarede: “Det siger jeg jer: I søger mig, fordi I kunne spise jer mætte, ikke fordi I forstod betydningen af det under, jeg udførte.

27. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som varer ved og giver evigt liv, det liv, som Faderen, Gud selv, har givet Menneskesønnen fuldmagt til at give jer.”

28. “Jamen, hvordan kan vi arbejde for Gud?” spurgte de.

Læs fyldestgørende kapitel Johannes 6