10. “Sig til folk, at de skal sætte sig ned,” sagde Jesus. Alle satte sig ned på den græsklædte skråning. Der var mere end 5000 mænd, foruden kvinder og børn.
11. Så tog Jesus brødene, takkede Gud og delte ud af dem. Det samme gjorde han med fiskene,
12. og alle spiste sig mætte. Så sagde han til disciplene: “Saml nu de stykker sammen, som er tilovers, så der ikke går noget til spilde.”
13. Det gjorde de, og det viste sig, at der var så meget brød tilovers fra de oprindelige fem bygbrød, at 12 kurve blev fyldt op.
14. Da det gik op for folk, hvilket under der var sket, udbrød de: “Han må være den Profet, som Gud har lovet at sende til os!”
15. Jesus var klar over, at de var opsat på at føre ham bort med magt og gøre ham til konge. Derfor trak han sig tilbage og gik længere op ad bjerget for at være alene.
16. Hen imod aften gik disciplene ned til søen.
17. Da Jesus endnu ikke var kommet ved mørkets frembrud, gik de om bord i båden og satte kurs mod Kapernaum.
18. Inden længe begyndte det at blæse op, så de måtte kæmpe mod vinden og bølgerne.
19. Da de havde roet ca. fem kilometer, fik de pludselig øje på Jesus, der kom gående på vandet hen mod båden, og de blev skrækslagne.
20. “Det er mig,” råbte Jesus. “I skal ikke være bange!”
21. Så tog de ham op i båden, og straks efter gik de i land ved deres bestemmelsessted.
22. Næste morgen var der stadig mange mennesker samlet på den østlige side af søen. De havde lagt mærke til, at der kun havde været én båd, og at Jesus ikke var med om bord, da disciplene sejlede ud.
23. I mellemtiden var der kommet en del småbåde fra Tiberias, og de havde lagt til i nærheden af det sted, hvor bespisningsunderet var foregået.
24. Da folk nu opdagede, at hverken Jesus eller hans disciple var der, gik de om bord i bådene og sejlede over til Kapernaum for at lede efter ham dér.
25. Da de havde fundet ham, spurgte de: “Mester, hvordan er du kommet herover?”