9. Straks blev manden helbredt. Han rullede måtten sammen og begyndte at gå omkring.Men da det var sabbat den dag,
10. irettesatte de jødiske ledere manden, der var blevet rask. “Du må ikke bære din sovemåtte! Det er jo sabbat.”
11. “Jamen, den mand, der helbredte mig, sagde, at jeg skulle tage min måtte og gå!”
12. “Hvem var det, der sagde det?” spurgte de.
13. Det vidste manden ikke, og Jesus var forsvundet i folkemængden.
14. Senere fandt Jesus ham på tempelpladsen. “Nu er du rask,” sagde han, “lev ikke mere i synd, så du ikke bliver ramt af noget endnu værre.”
15. Så gik manden hen til de jødiske ledere og fortalte dem, at det var Jesus, der havde helbredt ham.
16. Derfor anklagede de Jesus for at overtræde loven ved at arbejde på hviledagen.
17. Men Jesus svarede: “Min Far arbejder i dag, så det gør jeg også.”
18. Den udtalelse gjorde de jødiske ledere endnu mere opsatte på at slå ham ihjel, fordi han ikke blot overtrådte sabbatslovene, men også kaldte Gud for sin Far og dermed gjorde sig til ét med Gud.
19. Jesus fortsatte: “Det siger jeg jer: Sønnen kan intet gøre af sig selv. Han gør kun det, han ser sin Far gøre. Hvad Faderen gør, det gør Sønnen også.
20. For Faderen elsker Sønnen og viser ham alt, hvad han selv gør. Og han vil vise ham endnu større undere end den mands helbredelse, og I vil komme til at undre jer.
21. Ligesom Faderen opvækker mennesker fra de døde og giver dem nyt liv, sådan giver også Sønnen nyt liv til hvem, han vil.
22. Faderen vil ikke selv dømme nogen, men han har overgivet al domsafsigelse til Sønnen,
23. for at alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen. Hvis de ikke ærer Sønnen, som Faderen har sendt, ærer de heller ikke Faderen.
24. Det siger jeg jer: De, der tager imod mit budskab og tror på Gud, som sendte mig, de har det evige liv og bliver ikke stillet for domstolen. De er allerede blevet overflyttet fra døden til livet.
25. Det siger jeg jer: Den tid kommer—ja, den er her allerede—da de døde skal høre Guds Søns røst og leve.
26. Faderen bærer kilden til livet i sig, og han har givet mig den samme magt til at give liv.
27. Faderen har også givet mig magt til at dømme, fordi jeg er Menneskesønnen.
28-29. I skal ikke undre jer over, at de døde engang skal høre Guds Søns røst og stå op fra deres grave. De, der har gjort det gode, vil få det evige liv, mens de, der har gjort det onde, vil få deres dom.
30. Jeg kan ikke gøre noget af mig selv, men jeg lytter til min Far, og på det grundlag dømmer jeg. Derfor er min dom retfærdig. Det er jo ikke min egen vilje, jeg vil fremme, men hans vilje, som sendte mig.