5. En af dem, der lå ved dammen, havde været lam i 38 år.
6. Da Jesus så ham og var klar over, at han havde været syg længe, spurgte han: “Vil du være rask?”
7. Den syge mand svarede: “Mester, jeg har ingen til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet kommer i bevægelse. Når jeg prøver at slæbe mig derhen, er der altid en anden, der kommer først.”
8. Jesus sagde til ham: “Rejs dig op, rul din sovemåtte sammen og gå på dine ben!”
9. Straks blev manden helbredt. Han rullede måtten sammen og begyndte at gå omkring.Men da det var sabbat den dag,
10. irettesatte de jødiske ledere manden, der var blevet rask. “Du må ikke bære din sovemåtte! Det er jo sabbat.”
11. “Jamen, den mand, der helbredte mig, sagde, at jeg skulle tage min måtte og gå!”
12. “Hvem var det, der sagde det?” spurgte de.
13. Det vidste manden ikke, og Jesus var forsvundet i folkemængden.
14. Senere fandt Jesus ham på tempelpladsen. “Nu er du rask,” sagde han, “lev ikke mere i synd, så du ikke bliver ramt af noget endnu værre.”
15. Så gik manden hen til de jødiske ledere og fortalte dem, at det var Jesus, der havde helbredt ham.
16. Derfor anklagede de Jesus for at overtræde loven ved at arbejde på hviledagen.
17. Men Jesus svarede: “Min Far arbejder i dag, så det gør jeg også.”
18. Den udtalelse gjorde de jødiske ledere endnu mere opsatte på at slå ham ihjel, fordi han ikke blot overtrådte sabbatslovene, men også kaldte Gud for sin Far og dermed gjorde sig til ét med Gud.
19. Jesus fortsatte: “Det siger jeg jer: Sønnen kan intet gøre af sig selv. Han gør kun det, han ser sin Far gøre. Hvad Faderen gør, det gør Sønnen også.