26. Faderen bærer kilden til livet i sig, og han har givet mig den samme magt til at give liv.
27. Faderen har også givet mig magt til at dømme, fordi jeg er Menneskesønnen.
28-29. I skal ikke undre jer over, at de døde engang skal høre Guds Søns røst og stå op fra deres grave. De, der har gjort det gode, vil få det evige liv, mens de, der har gjort det onde, vil få deres dom.
30. Jeg kan ikke gøre noget af mig selv, men jeg lytter til min Far, og på det grundlag dømmer jeg. Derfor er min dom retfærdig. Det er jo ikke min egen vilje, jeg vil fremme, men hans vilje, som sendte mig.
31. Hvis jeg anbefaler mig selv, er min anbefaling ikke gyldig.
32-33. Men nu er der en anden, som har fortalt jer om mig, og det er Johannes. I har selv forhørt jer hos ham, og jeg kan forsikre jer for, at det, han har sagt om mig, er sandt.
34. Jeg er ikke afhængig af menneskers vidneudsagn, men jeg har sagt det her i håb om, at I vil tro på, hvad jeg siger, og få del i det evige liv.
35. Johannes var for en tid som lyset fra en lampe, og I var glade for at høre, hvad han havde at sige,
36. men jeg henviser til et vidnesbyrd, der er større end hans, nemlig de undere, jeg har gjort. Det er min Far, der giver mig magt til at udføre dem, og de viser, at Faderen har sendt mig.
37. Også Faderen selv har vidnet om mig, men I har aldrig set eller hørt ham.
38. Og fordi I nægter at tro på den, han har sendt, har hans ord ikke slået rod i jer.
39. Skriften fortæller også om mig. I studerer Skriften, fordi I tror, at I finder det evige liv dér. Og selv om Skriften fortæller om mig,