32. Men Jesus svarede: “Jeg har mad at spise, som I ikke kender til.”
33. Disciplene spurgte hinanden: “Hvem kan være kommet med mad til ham?”
34. Jesus svarede: “Min mad er at gøre hans vilje, som sendte mig, og at fuldføre den opgave, han gav mig.
35. I siger nok: ‘Der er stadig fire måneder, til høsten begynder.’ Men jeg siger jer: Luk øjnene op! ‘Markerne’ er hvide og parate til at blive høstet!
36. Høstfolkene er allerede begyndt at arbejde og få deres løn. De samler afgrøde ind til evigt liv. Den, som sår, skal glæde sig sammen med den, som høster,
37. for her gælder det ordsprog: ‘Én sår, og en anden høster.’
38. Jeg har sendt jer ud for at høste det, som I ikke har arbejdet med. Andre har slidt i det før jer, men I skal fuldføre det, som de begyndte.”
39. Kvinden gik rundt og fortalte alle og enhver om, hvordan Jesus havde vidst ting om hende, som en fremmed ikke kunne vide. Som resultat heraf var der mange samaritanere fra den by, som kom til tro på ham.
40. Da samaritanerne kom ud til brønden, indbød de straks Jesus til at komme ind og overnatte i byen, og han blev hos dem i to dage.
41. I løbet af den tid kom mange til tro ved at lytte til hans ord,
42. og de sagde til kvinden: “Nu tror vi, fordi vi selv har hørt ham, og ikke kun på grund af det, du fortalte. Han er virkelig verdens Frelser, den Messias, vi har ventet på.”
43. Da de to dage var gået, fortsatte Jesus sin rejse til Galilæa, dog ikke til sin hjemby,
44. for han havde jo selv sagt, at en profet ikke er anerkendt i sin egen by.