1-2. Da farisæerne i Jerusalem fik meddelelse om, at Jesus fik flere disciple og døbte flere end Johannes— selv om det faktisk var Jesu disciple, der døbte—blev de vrede på ham. Da Jesus blev klar over det,
3. brød han op fra Judæa for at vende tilbage til Galilæa.
4. Han vidste, at det var Guds plan, at han skulle rejse gennem Samaria.
5-6. Da han nærmede sig byen Sykar i Samaria, standsede han op ved den berømte Jakobs brønd. Den ligger på et stykke jord, som patriarken Jakob købte og senere gav i arv til sin søn Josef. Jesus var træt efter den lange vandring og satte sig udmattet ved brønden. Klokken var cirka seks om aftenen.
7. Kort tid efter kom en samaritansk kvinde for at hente vand, og Jesus sagde til hende: “Vær venlig at give mig noget at drikke.”
8. Han var alene, for hans disciple var gået ind til byen for at købe mad.
9. Kvinden blev overrasket over, at en jøde henvendte sig til hende, for jøderne plejer ikke at ville have noget med samaritanere at gøre. “Hvordan kan det være, at du, som er jøde, beder mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?” spurgte hun.
10. Jesus svarede: “Hvis du vidste, hvad Gud kan give dig, og hvis du forstod, hvem jeg er, så var det dig, der ville bede mig om noget at drikke—og så ville jeg give dig levende vand.”
11. “Du har jo ingen spand,” sagde hun, “og brønden her er meget dyb. Hvordan vil du så skaffe det levende vand?
12. Du er vel ikke større end vores stamfar Jakob, som gav os denne brønd? Kan du give mig vand, der er bedre end det, både Jakob selv, hans familie og hans kvæg har drukket af?”
13. Jesus svarede: “Drikker man af det her almindelige vand, bliver man tørstig igen.