18. Derefter fortsatte han: “Det siger jeg dig, Peter: Da du var ung, bandt du selv et bælte om livet og gik hvorhen, du ville. Men når du bliver gammel, vil du komme til at løfte armene, og en anden vil binde et reb om livet på dig og føre dig derhen, hvor du ikke har noget ønske om at gå hen.”
19. Jesus sagde de ord for at tilkendegive, hvordan Peter skulle dø til Guds ære. Derefter sagde Jesus til ham: “Følg mig!”
20. Peter vendte sig nu om og så, at den discipel, som Jesus holdt særlig meget af, var på vej hen imod dem. Det var ham, som ved påskemåltidet havde lænet sig op ad Jesu bryst og spurgt: “Herre, hvem er det, som vil forråde dig?”
21. Så spurgte Peter: “Hvad med ham, Herre, hvordan skal det gå ham?”
22. “Hvis jeg vil, at han skal leve, indtil jeg kommer igen,” svarede Jesus, “hvad angår det så dig? Følg du mig!”
23. På den måde spredtes det rygte blandt de kristne, at den discipel ikke skulle dø. Men Jesus havde nu ikke sagt, at han ikke skulle dø. Han sagde: “Hvis jeg vil, at han skal leve, indtil jeg kommer igen, hvad angår det så dig?”
24. Hvad her er skrevet, er altså den discipels vidnesbyrd. Og vi ved, at det, han har fortalt, er sandt.
25. Der er også meget andet, som Jesus gjorde. Men jeg tror, at hvis det alt sammen skulle nedskrives, ville hele verden næppe kunne rumme alle de bøger, som så måtte skrives.