4. Pilatus gik igen ud til de jødiske ledere, som stod og ventede udenfor. “Jeg vil føre ham ud til jer nu,” sagde han, “for at I skal vide, at jeg ikke finder ham skyldig i nogen forbrydelse.”
5. Så kom Jesus ud med tornekronen på hovedet og purpurkappen over sig. “Se, her er han!” sagde Pilatus.
6. Så snart ypperstepræsterne og det jødiske vagtmandskab så ham, råbte de: “Korsfæst ham, korsfæst ham!” “Så må I selv gøre det!” sagde Pilatus. “Jeg finder ham ikke skyldig!”
7. Jøderne svarede: “Ifølge vores lov skal han dø, fordi han har kaldt sig selv for Guds Søn.”
8. Ved de ord blev Pilatus bange.
9. Han førte Jesus ind i borgen igen og spurgte ham: “Hvor kommer du egentlig fra?” Men Jesus gav ham intet svar.
10. “Hvorfor svarer du mig ikke?” fortsatte Pilatus. “Er du ikke klar over, at jeg har magt til at sætte dig fri og til at lade dig korsfæste?”
11. Jesus svarede ham: “Du havde slet ingen magt over mig, hvis ikke den var givet dig ovenfra. Derfor er der større skyld hos dem, der har overgivet mig til dig.”
12. Derpå forsøgte Pilatus at få Jesus løsladt, men de jødiske ledere råbte: “Sætter du ham fri, er du ikke kejserens ven! For den, der udråber sig selv til konge, gør oprør mod kejseren.”
13. Da Pilatus hørte det, førte han igen Jesus udenfor og satte sig i dommersædet på den stenlagte terrasse, der på hebraisk kaldes “Gabbata”.
14. Klokken var omkring seks om morgenen, og det var dagen før den sabbat, som faldt i påskeugen. Pilatus vendte sig til de jødiske ledere: “Her er jeres konge!” sagde han.
15. “Væk med ham!” skreg de. “Væk med ham—korsfæst ham!” “Ønsker I virkelig, at jeg skal korsfæste jeres konge?” indvendte Pilatus. “Vi har ingen anden konge end kejseren,” råbte ypperstepræsterne.