14. Klokken var omkring seks om morgenen, og det var dagen før den sabbat, som faldt i påskeugen. Pilatus vendte sig til de jødiske ledere: “Her er jeres konge!” sagde han.
15. “Væk med ham!” skreg de. “Væk med ham—korsfæst ham!” “Ønsker I virkelig, at jeg skal korsfæste jeres konge?” indvendte Pilatus. “Vi har ingen anden konge end kejseren,” råbte ypperstepræsterne.
16. Så udleverede Pilatus Jesus til at blive korsfæstet, og soldaterne førte ham bort.
17. Jesus bar selv sit kors til det sted, der kaldtes “Hovedskalsstedet”, på hebraisk “Golgata”.
18. Dér korsfæstede de ham. Samtidig korsfæstede de to andre mænd, og deres kors blev rejst, et på hver sin side af Jesu kors.
19. Pilatus havde fået lavet et skilt med teksten: “Jesus fra Nazaret—jødernes konge”, og det blev anbragt på korset.
20. Teksten var skrevet på hebraisk, latin og græsk, og skiltet blev læst af mange mennesker, for stedet, hvor Jesus blev korsfæstet, lå tæt ved byen.
21. Men ypperstepræsterne henvendte sig til Pilatus og sagde: “Du må ændre teksten på det skilt. I stedet for ordene ‘jødernes konge’ skal du skrive: ‘Denne mand påstod at være jødernes konge.’ ”
22. “Hvad jeg skrev, det skrev jeg!” svarede Pilatus kort.
23. Da soldaterne havde korsfæstet Jesus, fordelte de fire af hans fem klædningsstykker imellem sig—et stykke til hver. Men Jesu kjortel var uden sammensyninger, vævet i ét stykke fra øverst til nederst.
24. Da sagde de: “Det er en skam at rive den i stykker. Lad os hellere kaste lod om, hvem der skal have den.” Da soldaterne gjorde det, gik endnu et skriftord i opfyldelse: “De delte mine klæder mellem sig og trak lod om min kjortel.”