Gamle Testamente

Nye Testamente

Johannes 18:27-34 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

27. Igen benægtede Peter det, og i samme øjeblik var der en hane, der galede.

28. Meget tidligt om morgenen førte man Jesus videre fra Kajfasʼ gård til den romerske guvernørs borg. De jødiske ledere ville ikke gå ind et sted, hvor der boede en ikke-jøde, for det ville gøre dem urene, og så ville de ikke kunne deltage i påskefesten.

29. Derfor gik guvernøren, Pilatus, ud til dem. “Hvad anklager I manden for?” spurgte han.

30. “Vi ville ikke have arresteret ham og bragt ham herhen, hvis han ikke havde overtrådt loven,” svarede de.

31. “Nå, men så tag og døm ham ifølge jeres lov!” “Men vi har ikke ret til at korsfæste nogen,” indvendte de.

32. Dermed opfyldtes Jesu ord om, hvordan han skulle dø.

33. Pilatus gik nu ind i borgen igen og fik også Jesus ført derind. “Er du jødernes konge?” spurgte han.

34. “Har du selv fundet på det spørgsmål, eller har andre omtalt mig på den måde?” sagde Jesus.

Læs fyldestgørende kapitel Johannes 18