23. “Har jeg sagt noget forkert, så sig hvad det er,” svarede Jesus. “Men hvis det, jeg har sagt, er sandt, hvorfor slår du mig så?”
24. Annas sendte nu Jesus videre til Kajfas—stadig med hænderne bundet.
25. Imens stod Simon Peter ude på gårdspladsen og varmede sig ved gløderne. “Du er da også en af hans disciple!” udbrød en af de omkringstående.“Nej, det er jeg ikke!” røg det ud af Peter endnu en gang.
26. Men en af ypperstepræstens tjenere, som var i familie med den mand, hvis øre Peter havde hugget af, udbrød: “Jeg så dig selv ude i olivenplantagen sammen med Jesus!”
27. Igen benægtede Peter det, og i samme øjeblik var der en hane, der galede.
28. Meget tidligt om morgenen førte man Jesus videre fra Kajfasʼ gård til den romerske guvernørs borg. De jødiske ledere ville ikke gå ind et sted, hvor der boede en ikke-jøde, for det ville gøre dem urene, og så ville de ikke kunne deltage i påskefesten.
29. Derfor gik guvernøren, Pilatus, ud til dem. “Hvad anklager I manden for?” spurgte han.
30. “Vi ville ikke have arresteret ham og bragt ham herhen, hvis han ikke havde overtrådt loven,” svarede de.
31. “Nå, men så tag og døm ham ifølge jeres lov!” “Men vi har ikke ret til at korsfæste nogen,” indvendte de.