19. Inde i huset begyndte ypperstepræsten Annas at udspørge Jesus om hans disciple og om, hvad hans lære egentlig gik ud på.
20. “Jeg har talt til folk i fuld offentlighed,” svarede Jesus. “Mange gange har jeg undervist i synagogerne og på tempelpladsen, hvor alle har kunnet høre mig. Intet er sket bag lukkede døre.
21. Hvorfor spørger du mig? Hvorfor ikke spørge dem, der har hørt, når jeg har talt? De ved godt, hvad min undervisning går ud på.”
22. En af tempelvagterne gav Jesus et slag i ansigtet. “Er det en måde at svare ypperstepræsten på?” sagde han.
23. “Har jeg sagt noget forkert, så sig hvad det er,” svarede Jesus. “Men hvis det, jeg har sagt, er sandt, hvorfor slår du mig så?”
24. Annas sendte nu Jesus videre til Kajfas—stadig med hænderne bundet.
25. Imens stod Simon Peter ude på gårdspladsen og varmede sig ved gløderne. “Du er da også en af hans disciple!” udbrød en af de omkringstående.“Nej, det er jeg ikke!” røg det ud af Peter endnu en gang.
26. Men en af ypperstepræstens tjenere, som var i familie med den mand, hvis øre Peter havde hugget af, udbrød: “Jeg så dig selv ude i olivenplantagen sammen med Jesus!”
27. Igen benægtede Peter det, og i samme øjeblik var der en hane, der galede.
28. Meget tidligt om morgenen førte man Jesus videre fra Kajfasʼ gård til den romerske guvernørs borg. De jødiske ledere ville ikke gå ind et sted, hvor der boede en ikke-jøde, for det ville gøre dem urene, og så ville de ikke kunne deltage i påskefesten.
29. Derfor gik guvernøren, Pilatus, ud til dem. “Hvad anklager I manden for?” spurgte han.
30. “Vi ville ikke have arresteret ham og bragt ham herhen, hvis han ikke havde overtrådt loven,” svarede de.
31. “Nå, men så tag og døm ham ifølge jeres lov!” “Men vi har ikke ret til at korsfæste nogen,” indvendte de.
32. Dermed opfyldtes Jesu ord om, hvordan han skulle dø.
33. Pilatus gik nu ind i borgen igen og fik også Jesus ført derind. “Er du jødernes konge?” spurgte han.
34. “Har du selv fundet på det spørgsmål, eller har andre omtalt mig på den måde?” sagde Jesus.