22. Disciplene så spørgende på hinanden. Ingen vidste, hvem han hentydede til.
23. Den discipel, som Jesus elskede særlig højt, lå til bords ved siden af Jesus.
24. Derfor nikkede Simon Peter til ham over bordet for at få ham til at spørge Jesus, hvem det kunne være.
25. Den anden discipel lænede så hovedet tilbage mod Jesu bryst og spurgte: “Hvem er det, Herre?”
26. “Det er ham, som jeg giver det stykke brød, jeg nu dypper i skålen,” svarede Jesus.Så dyppede han et stykke brød og gav det til Judas Iskariot.
27. Så snart Judas havde fået brødet, kom Satan ind i ham, og Jesus sagde: “Gør det, du har i sinde—men gør det snart!”
28. Ingen af de andre ved bordet forstod, hvorfor han sagde det til ham.
29. Nogle troede, at Jesus bad Judas købe ind til højtiden eller give nogle penge til de fattige. Det var nemlig ham, der gik rundt med pengepungen.
30. Judas tog nu brødet, rejste sig og gik. Det var nat.
31. Da Judas var gået, sagde Jesus: “Nu er tiden kommet, hvor Menneskesønnen vil blive æret, og det, han gør, vil bringe Gud ære.
32. Siden han vil bringe Gud ære, vil Gud også bringe ham ære, og det kommer til at ske meget snart.
33. Venner, nu varer det ikke længe, før jeg skal bort. I vil lede efter mig, men som jeg tidligere sagde til de jødiske ledere, siger jeg nu også til jer: Der, hvor jeg skal hen, kan I ikke komme.
34. Derfor giver jeg jer en ny befaling: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal I elske hinanden!
35. Hvis I har kærlighed til hinanden, vil alle kunne se, at I er mine disciple.”
36. “Men Herre,” sagde Peter, “hvor går du hen?” Jesus svarede: “Du kan ikke følge mig nu, men senere vil du komme til mig.”