5. “Den olie var en formue værd! Den burde være solgt og pengene givet til de fattige.”
6. Det sagde han ikke af virkelig omsorg for de fattige, men fordi han var en tyv. Det var ham, der opbevarede pengepungen, og han tog jævnligt af den.
7. “Lad være med at genere hende!” sagde Jesus. “Hun kan gemme resten af olien til min begravelsesdag.
8. De fattige har I jo altid hos jer—men mig har I ikke altid.”
9. Da folk i Jerusalem hørte, at Jesus var i Betania, gik mange af dem derud—ikke blot for at se Jesus, men også for at møde Lazarus, som han havde oprejst fra de døde.
10. Ypperstepræsterne besluttede derfor, at de også ville rydde Lazarus af vejen,
11. for på grund af ham gik mange af folkene i byen over til at tro på Jesus.
12. Næste morgen gik det som en løbeild gennem Jerusalem, at Jesus nu var på vej. En masse mennesker var kommet til byen på grund af påskefesten,
13. og mange gik ham i møde med palmegrene i hænderne og råbte: “Hoshana! Velsignet er den, som kommer i Herrens navn—Israels konge!”
14. Jesus fik fat i et æselføl og satte sig op for at ride på det. Derved blev det skriftord opfyldt, som siger:
15. “Frygt ikke, Jerusalem!Se, din konge er på vej,og han rider på et æselføl.”
16. Hans disciple forstod ikke på det tidspunkt, at det, der skete, var en opfyldelse af Skriftens profetier. Først efter at Jesus var vendt tilbage til sin herlighed i Himlen, gik det op for dem, hvor mange af Skriftens forudsigelser, der var gået i opfyldelse for øjnene af dem.
17. Alle de, der havde været vidne til, hvordan Lazarus var blevet kaldt ud af graven og oprejst fra de døde, havde fortalt om det vidt og bredt.
18. Derfor var det en kolossal menneskemængde, der gik Jesus i møde.
19. Men farisæerne sagde til hinanden: “Se bare, jeres trusler hjælper intet! Alle render jo efter ham.”
20. Blandt de mange mennesker, der var rejst til Jerusalem for at fejre påskefesten, var der også nogle grækere, som var kommet langvejsfra.