25. Den, der klamrer sig til det jordiske liv, vil miste det himmelske. Men den, der giver afkald på sit eget liv i denne verden, vil få det liv, som varer evigt.
26. Den, der vil tjene mig, skal følge mig, for min tjener skal være sammen med mig, hvor jeg end er. Og Faderen vil belønne enhver, som vil tjene mig.
27. Mine inderste tanker er i oprør. Skal jeg bede: Far, skån mig for det, der venter forude? Nej, det er jo derfor, jeg er kommet så langt som hertil.
28. Far, vis din storhed!” I det samme lød en stemme fra himlen: “Jeg har vist min storhed, og jeg vil vise den igen!”
29. Nogle af dem, der stod omkring ham og hørte stemmen, mente, at det havde tordnet, men andre sagde: “Det var en engel, der talte til ham!”
30. Jesus sagde da til dem: “Den stemme lød ikke for min skyld, men for jeres.
31. Nu er tiden kommet, hvor denne verden skal dømmes. Nu skal denne verdens fyrste smides ud.
32. Og når jeg bliver løftet op, vil jeg drage alle til mig.”
33. Med de ord hentydede han til, hvordan han skulle dø.
34. “Løftet op?” spurgte folk. “Vi har lært fra Skriften, at når Messias bliver vores konge, skal han altid være hos os. Hvad mener du så med, at Menneskesønnen vil blive løftet op? Hvem er den ‘Menneskesøn’?”
35. Jesus svarede: “Lyset er endnu en kort tid iblandt jer. I skal vandre i lyset, mens I har Lyset, for at mørket ikke skal få bugt med jer. De, der vandrer i mørket, ved ikke, hvor de går hen.
36. Tro på Lyset, mens I har Lyset, så I kan blive Lysets børn.”Med de ord gik han sin vej og forsvandt af syne.
37. Skønt Jesus havde gjort mange undere for øjnene af folk, var der stadig mange, som ikke troede på ham.