7. men så sagde han til disciplene: “Kom, lad os gå tilbage til Judæa!”
8. Disciplene protesterede: “Mester! For kort tid siden forsøgte de jødiske ledere at slå dig ihjel. Vil du nu derhen igen?”
9. Men Jesus sagde: “Har dagen ikke 12 timer, hvor vi må gøre Guds gerninger? De, der vandrer i lyset, falder ikke, for de ser verdens Lys.
10. Men de, der vandrer i mørket, falder, for de har ikke lyset i sig.”
11. Så tilføjede han: “Vores ven Lazarus sover, men jeg vil gå hen og vække ham op.”
12. “Hvis han sover, kommer han sig nok,” sagde disciplene.
13. De troede nemlig, at Jesus havde talt om almindelig søvn, men han havde talt om Lazarusʼ død.
14. Så sagde han rent ud: “Lazarus er død,
15. og for jeres skyld er jeg glad for, at jeg ikke var der, for hans død vil hjælpe jer til at tro. Men lad os nu komme af sted!”
16. Thomas, der også blev kaldt “Tvillingen”, sagde til de andre disciple: “Lad os bare gå med Jesus! Så dør vi i det mindste sammen!”
17. Da Jesus nåede frem til Betania, fik han at vide, at Lazarus var blevet begravet tre dage forinden.
18. Betania lå knap tre kilometer fra Jerusalem,
19. og mange venner fra hovedstaden var kommet for at trøste Marta og Maria i sorgen over deres bror.
20. Da nu Marta hørte, at Jesus var på vej, gik hun ham i møde. Maria derimod blev hjemme.
21. Da Marta nåede hen til ham, sagde hun: “Herre, hvis du havde været her, så var min bror ikke død.
22. Men selv nu ved jeg, at hvad du end beder Gud om, det vil han gøre for dig.”
23. “Din bror skal vende tilbage til livet,” sagde Jesus.