49. En af dem, Kajfas, der var ypperstepræst i det år, sagde: “Forstår I ingenting?
50. Kan I ikke se, at det er bedre for jer, at én mand lader livet for at redde folket, end at en hel nation går til grunde?”
51. Det sagde Kajfas ikke af sig selv. Men han var jo ypperstepræst det år, og det, han sagde, var faktisk en profeti om, at Jesus skulle dø for hele folket.
52. Ja, han skulle ikke bare dø for Israels folk, men han skulle samle Guds børn til ét folk, også dem, der bor rundt omkring i andre lande.
53. Fra den dag begyndte de jødiske ledere at planlægge, hvordan de kunne få Jesus slået ihjel.
54. Af den grund gik Jesus ikke mere åbenlyst omkring, men holdt sig fra Jerusalem og opholdt sig i udkanten af ørkenen. Da han kom til landsbyen Efraim, blev han dér en tid sammen med sine disciple.
55. Den jødiske påske var nært forestående, og mange mennesker fra hele landet kom ind til Jerusalem flere dage forinden for at gennemgå renselsesceremonien.
56. Folk ledte efter Jesus, og når de mødtes på tempelpladsen, spurgte de hinanden: “Mon ikke han kommer til påskehøjtiden?”