40. Jesus svarede: “Har jeg ikke sagt til dig, at hvis du tror, vil du få Guds forunderlige magt at se?”
41. Så fjernede de stenen fra indgangen.Jesus så op mod himlen og sagde: “Jeg takker dig, Far, fordi du har bønhørt mig.
42. Jeg ved godt, at du altid hører mig, men jeg siger det for de menneskers skyld, der står her omkring mig, for at de kan komme til tro på, at det er dig, som har sendt mig.”
43. Så råbte han med høj røst: “Lazarus, kom herud!”
44. Den døde kom ud—med hænder og fødder viklet ind i ligklæder og med et tørklæde om ansigtet. “Hjælp ham af med de ligklæder!” sagde Jesus.
45. Mange af dem, der var kommet for at trøste Maria og havde set, hvad Jesus gjorde, kom nu til tro på ham.
46. Men nogle af dem skyndte sig hen til farisæerne for at fortælle, hvad der var sket.
47. Straks sammenkaldte ypperstepræsterne og farisæerne Det jødiske Råd for at drøfte situationen. “Hvad skal vi gøre?” spurgte de hinanden. “Den mand har udført mange mirakler.
48. Hvis vi lader ham fortsætte på den måde, ender det med, at hele folket slutter sig til ham, og så kommer de romerske hære og overtager vores land og udsletter os som folk.”
49. En af dem, Kajfas, der var ypperstepræst i det år, sagde: “Forstår I ingenting?
50. Kan I ikke se, at det er bedre for jer, at én mand lader livet for at redde folket, end at en hel nation går til grunde?”
51. Det sagde Kajfas ikke af sig selv. Men han var jo ypperstepræst det år, og det, han sagde, var faktisk en profeti om, at Jesus skulle dø for hele folket.
52. Ja, han skulle ikke bare dø for Israels folk, men han skulle samle Guds børn til ét folk, også dem, der bor rundt omkring i andre lande.
53. Fra den dag begyndte de jødiske ledere at planlægge, hvordan de kunne få Jesus slået ihjel.
54. Af den grund gik Jesus ikke mere åbenlyst omkring, men holdt sig fra Jerusalem og opholdt sig i udkanten af ørkenen. Da han kom til landsbyen Efraim, blev han dér en tid sammen med sine disciple.
55. Den jødiske påske var nært forestående, og mange mennesker fra hele landet kom ind til Jerusalem flere dage forinden for at gennemgå renselsesceremonien.
56. Folk ledte efter Jesus, og når de mødtes på tempelpladsen, spurgte de hinanden: “Mon ikke han kommer til påskehøjtiden?”
57. Imidlertid havde ypperstepræsterne og farisæerne givet befaling om, at hvis nogen vidste, hvor Jesus var, skulle de øjeblikkelig melde det, så man kunne få ham arresteret.