4. Da Jesus hørte det, sagde han: “Den sygdom ender ikke med døden, men Gud vil blive æret gennem det, der skal ske, og Guds Søn vil også blive æret derved.”
5. Jesus holdt meget af Marta, Maria og Lazarus.
6. Efter at have fået beskeden, blev han endnu to dage dér, hvor han var,
7. men så sagde han til disciplene: “Kom, lad os gå tilbage til Judæa!”
8. Disciplene protesterede: “Mester! For kort tid siden forsøgte de jødiske ledere at slå dig ihjel. Vil du nu derhen igen?”
9. Men Jesus sagde: “Har dagen ikke 12 timer, hvor vi må gøre Guds gerninger? De, der vandrer i lyset, falder ikke, for de ser verdens Lys.
10. Men de, der vandrer i mørket, falder, for de har ikke lyset i sig.”
11. Så tilføjede han: “Vores ven Lazarus sover, men jeg vil gå hen og vække ham op.”
12. “Hvis han sover, kommer han sig nok,” sagde disciplene.
13. De troede nemlig, at Jesus havde talt om almindelig søvn, men han havde talt om Lazarusʼ død.
14. Så sagde han rent ud: “Lazarus er død,
15. og for jeres skyld er jeg glad for, at jeg ikke var der, for hans død vil hjælpe jer til at tro. Men lad os nu komme af sted!”
16. Thomas, der også blev kaldt “Tvillingen”, sagde til de andre disciple: “Lad os bare gå med Jesus! Så dør vi i det mindste sammen!”
17. Da Jesus nåede frem til Betania, fik han at vide, at Lazarus var blevet begravet tre dage forinden.
18. Betania lå knap tre kilometer fra Jerusalem,