37. Men andre sagde: “Når han kunne helbrede en blind, kunne han så ikke også have forhindret denne mands død?”
38. Da blev Jesus igen oprørt i sit indre, og han gik hen mod gravstedet, som var en klippehule med en stor sten rullet for indgangen.
39. “Tag stenen bort!” beordrede han. “Herre,” sagde Marta, “det lugter ikke godt, for det er nu den fjerde dag, han ligger der.”
40. Jesus svarede: “Har jeg ikke sagt til dig, at hvis du tror, vil du få Guds forunderlige magt at se?”
41. Så fjernede de stenen fra indgangen.Jesus så op mod himlen og sagde: “Jeg takker dig, Far, fordi du har bønhørt mig.
42. Jeg ved godt, at du altid hører mig, men jeg siger det for de menneskers skyld, der står her omkring mig, for at de kan komme til tro på, at det er dig, som har sendt mig.”
43. Så råbte han med høj røst: “Lazarus, kom herud!”
44. Den døde kom ud—med hænder og fødder viklet ind i ligklæder og med et tørklæde om ansigtet. “Hjælp ham af med de ligklæder!” sagde Jesus.
45. Mange af dem, der var kommet for at trøste Maria og havde set, hvad Jesus gjorde, kom nu til tro på ham.
46. Men nogle af dem skyndte sig hen til farisæerne for at fortælle, hvad der var sket.
47. Straks sammenkaldte ypperstepræsterne og farisæerne Det jødiske Råd for at drøfte situationen. “Hvad skal vi gøre?” spurgte de hinanden. “Den mand har udført mange mirakler.
48. Hvis vi lader ham fortsætte på den måde, ender det med, at hele folket slutter sig til ham, og så kommer de romerske hære og overtager vores land og udsletter os som folk.”