Gamle Testamente

Nye Testamente

Johannes 11:32-40 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

32. Maria kom nu ud til det sted, hvor Jesus var, og hun faldt ned for hans fødder og udbrød: “Herre, hvis du havde været her, var min bror ikke død.”

33. Da Jesus så hende græde og hørte de andres gråd, blev han heftigt oprørt i sin ånd og spurgte:

34. “Hvor har I lagt ham?” “Herre, kom og se!” lød svaret.

35. Jesus brast i gråd.

36. “Se, hvor meget han holdt af Lazarus,” var der nogle, der sagde.

37. Men andre sagde: “Når han kunne helbrede en blind, kunne han så ikke også have forhindret denne mands død?”

38. Da blev Jesus igen oprørt i sit indre, og han gik hen mod gravstedet, som var en klippehule med en stor sten rullet for indgangen.

39. “Tag stenen bort!” beordrede han. “Herre,” sagde Marta, “det lugter ikke godt, for det er nu den fjerde dag, han ligger der.”

40. Jesus svarede: “Har jeg ikke sagt til dig, at hvis du tror, vil du få Guds forunderlige magt at se?”

Læs fyldestgørende kapitel Johannes 11