Gamle Testamente

Nye Testamente

Johannes 11:1-2-14 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1-2. Der var en mand ved navn Lazarus, som boede i landsbyen Betania sammen med sine søstre Maria og Marta. (Det var den Maria, der er kendt for at have hældt kostbar olie ud over Jesu fødder og tørret dem med sit hår). Nu skete der det, at Lazarus blev alvorligt syg.

3. De to søstre sendte derfor bud til Jesus om, at hans gode ven Lazarus var meget syg.

4. Da Jesus hørte det, sagde han: “Den sygdom ender ikke med døden, men Gud vil blive æret gennem det, der skal ske, og Guds Søn vil også blive æret derved.”

5. Jesus holdt meget af Marta, Maria og Lazarus.

6. Efter at have fået beskeden, blev han endnu to dage dér, hvor han var,

7. men så sagde han til disciplene: “Kom, lad os gå tilbage til Judæa!”

8. Disciplene protesterede: “Mester! For kort tid siden forsøgte de jødiske ledere at slå dig ihjel. Vil du nu derhen igen?”

9. Men Jesus sagde: “Har dagen ikke 12 timer, hvor vi må gøre Guds gerninger? De, der vandrer i lyset, falder ikke, for de ser verdens Lys.

10. Men de, der vandrer i mørket, falder, for de har ikke lyset i sig.”

11. Så tilføjede han: “Vores ven Lazarus sover, men jeg vil gå hen og vække ham op.”

12. “Hvis han sover, kommer han sig nok,” sagde disciplene.

13. De troede nemlig, at Jesus havde talt om almindelig søvn, men han havde talt om Lazarusʼ død.

14. Så sagde han rent ud: “Lazarus er død,

Læs fyldestgørende kapitel Johannes 11