18. Betania lå knap tre kilometer fra Jerusalem,
19. og mange venner fra hovedstaden var kommet for at trøste Marta og Maria i sorgen over deres bror.
20. Da nu Marta hørte, at Jesus var på vej, gik hun ham i møde. Maria derimod blev hjemme.
21. Da Marta nåede hen til ham, sagde hun: “Herre, hvis du havde været her, så var min bror ikke død.
22. Men selv nu ved jeg, at hvad du end beder Gud om, det vil han gøre for dig.”
23. “Din bror skal vende tilbage til livet,” sagde Jesus.
24. “Jeg ved, at han skal vende tilbage til livet på opstandelsens morgen,” svarede Marta.
25. Jesus fortsatte: “Jeg er opstandelsen og livet. De, der tror på mig, skal leve, selv om de dør;
26. og de, der lever i troen på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du på det, Marta?”
27. “Ja, Herre,” sagde hun, “jeg tror, at du er Messias, Guds Søn, som vi så længe har ventet skulle komme.”
28. Derefter løb Marta hjem til Maria og hviskede til hende: “Mesteren er kommet, og han vil gerne tale med dig.”
29. Maria rejste sig med det samme og gik ud for at møde ham.