19. Disse ord førte igen til uenighed blandt de jødiske ledere.
20. Mange sagde: “Han er besat, han er gal! Hvorfor hører I på ham?”
21. Andre sagde: “Sådan taler en besat ikke. Kan onde ånder give blinde deres syn igen?”
22-23. Det blev vinter, og Jesus var igen på besøg i Jerusalem, denne gang under Hanukka festen. Han gik omkring i den del af templet, som kaldes Salomons søjlegang.
24. De jødiske ledere omringede ham og spurgte: “Hvor længe vil du holde os hen i uvished? Er du Messias, så sig det ligeud!”
25. Jesus svarede: “Det har jeg allerede gjort, men I ville ikke tro mig. De undere, jeg gør i min Fars navn, er bevis nok.
26. Men I tror mig ikke, fordi I ikke hører til blandt mine får.
27. Mine får adlyder min stemme. Jeg kender dem, og de følger mig.
28. Jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig gå fortabt. Ingen kan rive dem ud af min hånd.
29. Min Far, som har givet mig dem, har større magt end nogen anden, og ingen kan rive dem ud af min Fars hånd.
30. Jeg og Faderen, vi er ét.”
31. Da begyndte de igen at samle sten op for at slå ham ihjel.