1. Jesus fortsatte med at tale til farisæerne: “Det siger jeg jer: Enhver, som ikke går ind ad døren til fårefolden, men sniger sig ind på anden måde, er en tyv eller røver.
2. Fårenes rigtige hyrde kommer altid hen til døren,
3. og det er ham, dørvogteren lukker op for. Fårene kender hans stemme. Han kalder sine får ved navn og fører dem ud på græs.
4. Når han har lukket alle sine får ud, går han foran dem, og fårene følger ham, fordi de kender hans stemme.
5. Men de vil ikke følge efter en fremmed. Tværtimod, de vil flygte fra ham, fordi de ikke kender hans stemme.”
6. Jesus brugte det billede på farisæerne, men de forstod ikke, hvad han mente.
7. Derfor prøvede han at forklare det nærmere: “Det siger jeg jer: Jeg er døren til fårefolden.
8. Fårene har ikke lyttet til de “hyrder”, som er kommet før mig, for de er tyve og røvere.
9. Jeg er døren. De, der kommer ind i folden gennem mig, skal få det evige liv. De vil gå ud for at finde føde, og de vil komme hjem igen.
10. Tyven kommer kun for at stjæle, slagte og ødelægge, men jeg er kommet, for at de skal have liv, ja overflod af liv.”
11. Jesus fortsatte: “Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde vover sit liv for at redde fårene.
12-13. Men en, som er ansat til at vogte får, og altså ikke er fårenes ejer, han er ligeglad med, hvordan det går med fårene, for han tænker kun på at hytte sit eget skind. Når han ser ulven nærme sig, lader han fårene i stikken og flygter. Så går ulven til angreb og spreder fårene for alle vinde.