Gamle Testamente

Nye Testamente

Johannes 1:15-22 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

15. (Og Johannes Døber vidnede om ham. Han råbte sit budskab ud: “Det var ham, jeg mente, da jeg sagde: ‘Han, som skal træde frem efter mig, er større end mig, for han var til, før jeg blev født.’ ”)

16. Vi har jo alle fået del i Guds søns herlighed, og vi har oplevet Guds nåde, som overgår alle tidligere udtryk for hans nåde,

17. for Moses bragte os Toraen, men Jesus, den ventede Messias, bragte os den fuldkomne nåde og sandhed.

18. Intet menneske har nogensinde set Gud. Men den fuldkomne Søn, som sidder ved Faderens side, har vist os, hvem han er.

19. Johannes kom med følgende vidnesbyrd om Jesus, da de jødiske ledere i Jerusalem sendte en gruppe præster og levitter ud til ham i ødemarken. De spurgte ham ud om, hvem han var,

20. men han svarede uden omsvøb: “Jeg er ikke Messias.”

21. “Jamen, hvem er du så?” spurgte de. “Er du profeten Elias, som er vendt tilbage?”“Nej,” svarede han.“Er du den store Profet, vi venter på?”“Nej.”

22. “Jamen, hvem er du så? Sig os det! Vi skal jo have et svar med til dem, der har sendt os. Hvad siger du om dig selv?”

Læs fyldestgørende kapitel Johannes 1