Gamle Testamente

Nye Testamente

Johannes 1:1-10 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. I begyndelsen var Ordet. Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

2. Ordet var til fra begyndelsen, sammen med Gud.

3. Alt blev til gennem det Ord, ja uden det blev intet af det til, som nu findes.

4. Ordet havde Livet i sig, og det Liv blev menneskenes Lys.

5. Lyset strålede midt i mørket, og mørket fik ikke bugt med det.

6. Et menneske stod frem, sendt fra Gud. Hans navn var Johannes.

7. Han kom for at pege på Lyset, for at alle derigennem kunne komme til tro.

8. Han var ikke selv Lyset, men skulle aflægge vidnesbyrd om Lyset.

9. Det sande Lys var på vej ind i verden. Det bringer lys til ethvert menneske.

10. Ordet kom til denne verden, en verden, han selv havde skabt, men verden ville ikke kendes ved ham.

Læs fyldestgørende kapitel Johannes 1