Gamle Testamente

Nye Testamente

Jakob 4:2-8 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

2. I ønsker at få både det ene og det andet, men får intet. I er misundelige og ødelægger hinandens liv for at få fat i det, I ønsker, men I får det ikke, fordi I ikke beder til Gud om det, I ønsker.

3. Og selvom I beder, får I alligevel ikke noget, fordi I beder med forkerte motiver. I er jo kun ude på at få jeres egne ønsker opfyldt.

4. Det er en vantro måde at handle på. Ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, som kun tænker på at opnå verdslig tilfredsstillelse, kan ikke samtidig gøre Gud tilfreds.

5. Det er ikke for ingenting, når Skriften siger, at den menneskelige natur, vi har fået, så let bliver misundelig.

6. Men desto større er den nåde, vi får, som der står skrevet: “Gud modarbejder de hovmodige, men de ydmyge giver han nåde.”

7. Altså skal I underordne jer Guds vilje. Hold stand over for Djævelen, så går han sin vej.

8. Hold jer nær til Gud, så holder han sig nær til jer. Bed om tilgivelse for jeres onde handlinger. Og I, der står med et ben i hver lejr, I skal indvi jeres liv helt til Gud.

Læs fyldestgørende kapitel Jakob 4