12. Han gik én gang for alle ind i det allerhelligste rum i den himmelske helligdom og stænkede blod på forsoningsstedet. Men det var ikke blod fra gedebukke eller tyrekalve. Det var hans eget blod, og dermed har han skabt forsoning for vores synder og sat os fri fra skyld for evigt.
13. Hvis det at blive stænket med blod fra gedebukke og tyrekalve eller aske fra en kvie kunne give en ydre renselse til mennesker, som var blevet urene,
14. hvor meget mere vil da ikke Kristi blod rense vores samvittighed fra nytteløse anstrengelser, så vi kan tjene den levende Gud. Kristus ofrede jo sig selv som et fejlfrit offer under den evige Helligånds ledelse.
15. Formålet med, at Kristus formidlede en ny pagt, var, at han gennem sin død kunne skabe forsoning for alle de synder, der blev begået under den gamle pagt, så de mennesker, Gud kalder på, kan få opfyldt det løfte om evige velsignelser, som Gud havde givet.
16-17. For det er med pagten som med et testamente: Det kan først træde i kraft, når den, som har oprettet det, er død.
18. Således kunne den første pagt heller ikke træde i kraft uden blodsudgydelse.
19. Dengang Moses havde oplæst alle lovreglerne for hele folket, tog han blodet fra de slagtede tyrekalve og gedebukke, blandede det med vand og stænkede det både på lovbogen og på hele folket. Til bestænkningen brugte han grene fra isopbuske og skarlagenrød uld.
20. Derefter sagde han: “Dette blod besegler den pagt, som Gud har befalet jer at overholde.”
21. På samme måde stænkede han blod på åbenbaringsteltet og på alle de redskaber, der blev brugt af præsterne.
22. Stort set alt under den gamle pagts forordninger blev renset ved, at der blev stænket blod på det, og uden blodsudgydelse var ingen tilgivelse mulig.
23. Derfor var det nødvendigt, at den jordiske helligdom, som er et billede på den himmelske helligdom, blev renset med blodet fra offerdyrene. Men den virkelige, åndelige helligdom i Himlen krævede et andet og stærkere offer.