Gamle Testamente

Nye Testamente

Hebræerne 10:12-21 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

12. Men efter at Kristus havde bragt ét eneste endegyldigt syndoffer, satte han sig på tronen ved Guds højre hånd.

13. Og nu venter han på, at hans fjender skal blive besejret.

14. Gennem det ene offer har han for altid gjort alle, som hører ham til, fuldkomne i Guds øjne.

15. Også Helligånden fortæller os om det i den førnævnte profeti. For efter at have sagt:

16. “Den ny pagt, som jeg vil oprette med dem engang i fremtiden, bygger på følgende løfte: Jeg vil lægge mine love i deres sind og skrive dem på deres hjerter,”

17. fortsætter han med at sige: “Jeg vil slette deres synder fra min hukommelse.”

18. Når al synd nu én gang for alle er blevet tilgivet, er der jo ikke længere brug for syndofre.

19. Fordi Jesus ofrede sig selv for os, kære venner, kan vi nu uden frygt bevæge os helt ind i det allerhelligste rum, hvor Guds strålende nærvær er.

20. Det er noget helt nyt, at vi har direkte adgang til Gud i det allerhelligste rum inde bag forhænget, og Jesus er selv den levende vej, som fører derind.

21. Da vi nu som Guds folk har en så fantastisk ypperstepræst,

Læs fyldestgørende kapitel Hebræerne 10